Kort eller lang løbetid – hvad er billigst?
Løbetiden er en af de ting, der nemmest får et lån til at se billigere ud, end det reelt er. Når lånet strækkes over flere år, falder den månedlige ydelse, men det betyder ikke nødvendigvis, at lånet bliver billigere.
Derfor bør du aldrig vælge løbetid ud fra ydelsen alene. Du skal også se på renter, gebyrer, samlet tilbagebetaling og hvor længe du realistisk kommer til at eje det, du låner til.
Især ved billån kan forskellen være stor. En lav ydelse kan virke tryg i budgettet, men hvis løbetiden bliver for lang, kan bilen nå at falde meget i værdi, mens du stadig skylder penge i den.
Hvad betyder løbetid?
Løbetiden er den periode, du betaler lånet tilbage over. Et billån kan for eksempel løbe over 4, 6 eller 8 år.
Jo længere løbetid du vælger, jo flere måneder bliver gælden fordelt over. Det sænker den månedlige betaling, men det forlænger også den periode, hvor du betaler renter og eventuelle månedlige gebyrer.
Hvis du vil forstå ydelsen mere grundlæggende, kan du også læse guiden om hvad ydelse betyder på et lån.
Hvorfor giver lang løbetid lavere ydelse?
Når afdragene fordeles over flere måneder, bliver hver månedlig betaling mindre. Det er derfor lange løbetider ofte bruges i markedsføring, fordi de kan få et dyrt køb til at se mere overkommeligt ud.
Det kan være helt legitimt at vælge en længere løbetid, hvis økonomien ellers bliver for presset. Problemet opstår, hvis du kun ser på den lave ydelse og glemmer den samlede pris.
En lav månedlig ydelse kan altså være en fordel for dit budget, men den er ikke det samme som et billigt lån. Den forskel er vigtig, når du sammenligner billån og banklån eller to tilbud fra forskellige udbydere.
Ulempen ved lang løbetid
Den største ulempe ved lang løbetid er, at renterne løber i længere tid. Selv hvis renten er den samme, kan den samlede renteudgift derfor blive højere.
Har lånet et månedligt betalingsgebyr, bliver forskellen endnu tydeligere. Et gebyr på 49 kr. om måneden koster 2.940 kr. over 5 år, men 4.704 kr. over 8 år. Det er 1.764 kr. ekstra alene i betalingsgebyr.
Derfor bør du ikke kun spørge: “Hvad koster lånet om måneden?” Du bør også spørge: “Hvad koster lånet i alt?” Læs eventuelt også guiden om gebyrer på lån, hvis du vil se hvorfor små gebyrer kan få stor betydning over tid.
Fordelen ved kort løbetid
En kort løbetid giver normalt en højere månedlig ydelse, men lånet bliver hurtigere betalt ud. Det betyder typisk færre renter, færre månedlige gebyrer og en lavere samlet tilbagebetaling.
Det kan især være en fordel, hvis du har luft i økonomien og gerne vil være gældfri hurtigere. Ved billån kan en kortere løbetid også mindske risikoen for, at restgælden bliver høj i forhold til bilens værdi.
Omvendt må ydelsen ikke blive så høj, at dit budget bliver sårbart. En billigere samlet løsning er ikke god, hvis du hver måned skal leve for stramt.
Hvornår giver en lang løbetid mening?
En længere løbetid kan være fornuftig, hvis den lavere ydelse giver nødvendig luft i økonomien. Det kan for eksempel være relevant, hvis du har variable udgifter, små børn, usikker indkomst eller bare ønsker en større buffer.
Det afgørende er, at du vælger den lange løbetid bevidst. Den bør ikke vælges, fordi forhandleren eller banken præsenterer den som den mest attraktive løsning.
Hvis ydelsen er presset helt ned for at få lånet til at se billigt ud, bør du også læse guiden om lån med lav ydelse.
Husk rentefradraget
Renter kan som udgangspunkt give rentefradrag, mens gebyrer normalt ikke gør. Derfor kan forskellen mellem to løbetider se lidt anderledes ud efter skat end før skat.
Rentefradraget gør dog ikke et dyrt lån billigt. Det reducerer kun en del af renteudgiften. Gebyrer, oprettelsesomkostninger og den samlede tilbagebetaling skal stadig med i vurderingen.
Du kan læse mere i guiden om rentefradrag på lån.
Hvad skal du sammenligne?
Når du vurderer kort eller lang løbetid, bør du sammenligne mere end den månedlige ydelse.
- Den månedlige ydelse.
- Samlet tilbagebetaling.
- Samlede renter før og efter skat.
- Samlede gebyrer.
- Hvor hurtigt restgælden falder.
- Om løbetiden passer til det, du låner til.
Hvis du står med to konkrete tilbud, kan du også bruge guiden jeg har fået to lånetilbud – hvilket skal jeg vælge? som tjekliste.
Brug GebyrTjek til at teste forskellen
I GebyrTjek kan du sammenligne to lån med forskellig løbetid og se forskellen på ydelse, renter, gebyrer og samlet tilbagebetaling.
Prøv for eksempel at indtaste samme lånebeløb og rente, men med to forskellige løbetider. Så kan du se, hvad den lavere ydelse reelt koster over hele lånets levetid.
Se et eksempel med 6 og 8 års løbetid.
Prøv beregneren og sammenlign forskellige løbetider.
Konklusion
En lang løbetid giver lavere månedlig ydelse, men gør ofte lånet dyrere samlet set. En kort løbetid kræver en højere ydelse, men kan spare dig for både renter og gebyrer.
Det rigtige valg afhænger derfor af din økonomi. Har du luft i budgettet, er en kortere løbetid ofte billigst. Har du brug for lavere månedlig betaling, kan en længere løbetid være fornuftig – men kun hvis du kender den samlede pris.
Hvis du vil have en samlet metode til at vurdere lånet, kan du læse den komplette guide til at gennemskue et lån.