Hvor meget af din løn bør gå til billån?
Et billån kan godt se fornuftigt ud på papiret, selv om det fylder for meget i hverdagen. Derfor bør du ikke kun spørge, om banken eller bilforhandleren vil godkende lånet. Du bør også spørge, om ydelsen passer til dit eget budget.
Der findes ikke én fast procentdel af lønnen, som passer til alle. Men der er nogle enkle kontroller, der kan hjælpe dig med at vurdere, om billånet er realistisk, før du skriver under.
Start med dit rådighedsbeløb – ikke med bilen
Mange starter med at finde bilen først og tilpasser derefter økonomien bagefter. Det kan føre til en for høj ydelse, fordi man allerede mentalt har besluttet sig for bilen.
En bedre rækkefølge er at starte med dit månedlige budget. Find ud af, hvor meget du kan undvære hver måned, uden at økonomien bliver stram. Derefter kan du bruge det beløb som ramme for bilens pris, udbetaling og løbetid.
Det er især vigtigt, hvis du i forvejen har anden gæld, høj husleje, børn, pendling eller en økonomi, hvor uforudsete udgifter hurtigt kan mærkes.
Billånet er kun én del af biløkonomien
Den månedlige ydelse på lånet er kun én af udgifterne ved at have bil. Hvis du kun vurderer bilen ud fra låneydelsen, kan den samlede økonomi hurtigt blive undervurderet.
Husk også at regne med:
- forsikring
- grøn ejerafgift eller vægtafgift
- brændstof eller opladning
- service, reparationer og syn
- dæk, vask og almindelig vedligeholdelse
- eventuel værdiforringelse, hvis bilen skal sælges igen
Når du vurderer, hvor meget af lønnen der bør gå til billån, bør du derfor se på den samlede biludgift. Et lån kan være acceptabelt isoleret set, men stadig gøre bilen for dyr samlet set.
En lav ydelse kan være et faresignal
En lav månedlig ydelse føles ofte tryg. Men den kan være lav, fordi lånet løber i mange år. Det kan give mere luft i budgettet her og nu, men samtidig gøre lånet dyrere samlet set.
Derfor bør du altid sammenligne ydelsen med lånets samlede pris. Læs også guiden Lav ydelse – hvorfor kan det blive dyrt?, hvis du vil se, hvorfor den laveste ydelse ikke altid er det bedste valg.
Hvis du skal vælge mellem flere løbetider, er guiden kort eller lang løbetid et godt næste skridt.
Se på procentdelen efter faste udgifter
Det er fristende at måle billånet op mod bruttolønnen, men det siger ikke ret meget om din reelle økonomi. Det vigtigste er, hvad du har tilbage, når skat og faste udgifter er betalt.
Hvis billånet kun kan hænge sammen, fordi du regner med, at intet går galt de næste mange år, er ydelsen sandsynligvis for høj. Der bør stadig være plads til ferie, tandlæge, hvidevarer, reparationer og perioder med lavere indkomst.
Det er også her, et lån kan blive for dyrt, selv om renten ikke ser voldsom ud. Guiden Hvornår er et billån for dyrt? gennemgår flere af de tegn, du bør holde øje med.
Udbetaling kan gøre ydelsen mere realistisk
En større udbetaling kan sænke både lånebeløbet og den månedlige ydelse. Det kan gøre bilen lettere at få ind i budgettet og mindske risikoen for, at restgælden bliver højere end bilens værdi.
Men du bør ikke tømme hele opsparingen for at få ydelsen ned. En økonomisk buffer kan være vigtigere end at presse lånet nogle få hundrede kroner ned om måneden.
Hvis du overvejer at betale bilen helt eller delvist kontant, kan du også læse Skal du betale bilen kontant eller låne pengene?.
Rente, gebyrer og ÅOP påvirker også budgettet
Når du vurderer, hvor meget af lønnen der bør gå til billån, skal du ikke kun se på renten. Gebyrer, betalingsgebyrer og oprettelsesgebyr kan også påvirke den samlede pris.
ÅOP kan være nyttig, fordi den samler rente og obligatoriske omkostninger i ét tal. Men den månedlige ydelse og den samlede tilbagebetaling bør stadig kontrolleres, især hvis du sammenligner lån med forskellig løbetid.
Rentefradraget kan gøre renteudgiften lavere efter skat, men det gør ikke lånet gratis. Gebyrer giver normalt ikke samme skattemæssige fordel. Du kan læse mere i guiden om rentefradrag på lån.
Prøv forskellige scenarier
Den bedste måde at finde din grænse på er at regne på flere muligheder. Prøv for eksempel at ændre bilens pris, udbetaling, rente og løbetid og se, hvad der sker med ydelsen og den samlede pris.
Det kan også være en god idé at sammenligne et banklån med finansiering gennem bilforhandleren. Her kan du bruge guiden Billån eller banklån – hvad er billigst? som supplement.
Prøv selv et eksempel
Herunder kan du sammenligne to lån til samme bil. Det ene lån har kortere løbetid og højere ydelse. Det andet lån har lavere ydelse, men løber længere og kan derfor koste mere samlet.
Sammenlign kort og lang løbetid i beregneren
Brug GebyrTjek til at finde din grænse
GebyrTjek kan hjælpe dig med at se, hvor meget et billån reelt fylder. Prøv at justere bilens pris, udbetaling, rente, gebyrer og løbetid, indtil både ydelsen og den samlede pris føles realistisk.
Det vigtigste er ikke at finde den dyreste bil, du kan blive godkendt til. Det vigtigste er at finde et lån, du stadig har det godt med, når hverdagen begynder.
Konklusion
Der findes ikke en fast procentdel af lønnen, som altid bør gå til billån. Et fornuftigt niveau afhænger af din indkomst, faste udgifter, opsparing, anden gæld og hvor meget luft du ønsker i økonomien.
Som tommelfingerregel bør ydelsen ikke presse dit budget så hårdt, at uforudsete udgifter bliver et problem. Sammenlign derfor både månedlig ydelse, løbetid, gebyrer, ÅOP og samlet tilbagebetaling, før du vælger bil og lån.